Bekæmpelse af desinformation med intelligent coaching
Vores AI-baserede Citizen Coaching Ecosystem giver folk mulighed for at nå frem til deres egne logiske konklusioner om den faktuelle rigtighed eller pålidelighed af en onlineerklæring på en måde, der kan sammenlignes med en erfaren efterforsker. Resultaterne hjælper med at stoppe utilsigtet deling og spredning af falsk eller vildledende information.
TITAN centrets arbejde omkring tre indledende udfordringer.
Europæisk forskning og innovation
Vores AI-baserede Citizen Coaching Ecosystem giver folk mulighed for at nå frem til deres egne logiske konklusioner om den faktuelle rigtighed eller pålidelighed af en onlineerklæring på en måde, der kan sammenlignes med en erfaren efterforsker. Resultaterne hjælper med at stoppe utilsigtet deling og spredning af falsk eller vildledende information.
TITAN centrets arbejde omkring tre indledende udfordringer.
TITAN AI-aktiveret coaching
Udfordring 1
Behov for en fact checking sindstilstand
Udfordring 2
Erosion
tillid til institutionerne
Udfordring 3
Misinformeret migrantopfattelse i Europa
Typer af falsk information
Der er 3 hovedkategorier af falsk information. TITAN tackler eksplicit udfordringen med desinformation
Misinformation
-
Indeholder utilsigtede fejl
-
Nyheder er falske, men ikke skabt med den hensigt at gøre nogen skade
Desinformation
-
Fremstillet eller bevidst manipuleret indhold
-
Med vilje skabt for at sende had eller for at kritisere
Fejlinformation
Bevidst offentliggørelse af private oplysninger til personlig, virksomheds eller offentlig interesse
Et forsøg på at antænde had og forårsage skade
Hvorfor vi skal tackle desinformation
Hvad er disinformation?
Desinformation er falsk information, der har til formål at vildlede. Det er bevidst designet til at flytte folks opmærksomhed fra nøjagtighed og distrahere deres kritiske tænkning om, hvorvidt faktuelle erklæringer er sande eller ej. For at forstå, om et udsagn kan betegnes som dis-information, skal folk være i stand til at fortolke og kritisk vurdere de argumenter og ræsonnementer, der gives til støtte for deres konklusioner.
Hvad kan vi gøre?
Skylden for spredningen af falske nyheder lægges på den gennemsnitlige internetbruger, hovedsageligt på grund af folks begrænsninger i at vurdere virkningen af en 'automatisk' og 'spontan' deling af en udtalelse på sociale medier. For at svække desinformationskampagner er vi derfor ikke kun nødt til at gøre verifikationsteknologi tilgængelig på en måde, så den kan stoles på og let bruges af befolkningen, men vi skal også finde måder, der aktivt involverer borgerne i kampen mod desinformation.